Åbent Hus i Børnehaven Børnely, Mou DUS og Mou Skole

Velkommen til Åbent Hus fr. d. 21. juni kl. 14-17

Alle interesserede borgere inviteres til Åbent Hus i Børnehaven Børnely, Mou DUS og Mou Skole

På skolen holder vi ”Åben Skole”, hvor I bl.a. vil kunne se/opleve flg. i tidsrummet kl. 14 – 16: • Fælles ”morgensang” i indskolingen og optræden kl. 14 ved 2. kl. • Undervisning i natur/teknik i 5. kl. • Elever der lærer at gange vha. Cooperative Learning i 4.a • Undervisning i dansk og engelsk i 4.b • Elever der arbejder med opgaver/aktiviteter beskrevet på deres ”Gulerodsseddel” i 7. kl. • Undervisning i engelsk 8.kl. – eksempel på undervisningsdifferentiering. • Elever lærer om ”Fairtrade”, løn og arbejdsvilkår i 3. verdenslande i 8. kl. • Værkstedsundervisning i matematik og dansk og fremvisning af elevproducerede I-bøger fra ZOO-tur i 1. kl. Kl. 16 – ca. 16.15 vil Jette Hansen, skoleleder, i den store aula fortælle om ny skolereform og næste skoleår på Mou Skole. Kl. 16 – 17 kan I træffe skolens lærere i klasselokalerne. DUS-personalet arrangerer forskellige lege på multibanen og viser diasshow i DUS 1½ og DUS II (det tidligere lægehus). Vi byder på kaffe og the i DUS’en og på skolen i klasselokalet lige indenfor hovedindgangen. Der er mulighed for at købe sodavand, kage og sandwich, som sælges i skoleboden. På skolen kan I bl.a. træffe flg.: Kystbysamrådet, Mou Ungdomsklub, Præst Lise Therkildsen og trivselsperson Helle Drenth. I tidsrummet 16 – 17 kan I også træffe en brandmand på skolen. I børnehaven Børnely, kan I bl.a. træffe: Mou IF og Mou spejdere på legepladsen, dagplejen, forældrebestyrelsen, tværfaglig team, PPR samt mange flere udstillinger og stande. Ved indgangsdørene vil der hænge oversigtskort. Vi glæder os til at se jer til en festlig dag. Med venlig hilsen Børnehaven Børnely, Mou DUS og Mou Skole