Indvielse af Egense Forsamlingshus

Fredag den 20. november kl 16.00 inviterer Egense Borgerforening alle interesserede til (gen) indvielse af Egense Forsamlingshus, og er vært for en forfriskning og lidt mundgodt.

Forsamlingshuset har gennemgået en omfattende renovering, med nedrivning og genopbygning af ydervæggen i salen ud mod Østergade, nye spær og nyt tegltag. Desuden er alle vægge i salen renoveret, og der er kommet nyt loft. Derudover er der tidligere blevet lavet nyt køkken, med alle moderne faciliteter, der er nye toiletter, samt handicap toiletter. Udearealet er etableret med handicap P-pladser, og der er handicap venlig tilgang til Forsamlingshuset. Vi har nu et moderne og velfungerende Forsamlingshus, til glæde og gavn for alle Egense borgere.

Rådmand for Sundhed- og kulturforvaltningen Mads Duedal, og Rådmand for by- og landskabsforvaltningen deltager begge som repræsentant for Aalborg byråd, og en af dem vil klippe det råde bånd.

Jeg håber at se rigtig mange, og specielt de mange frivillige hjælpere, til indvielsen.

pbv

Marna Hagensby